Forside › Loftbrædder

Loftbrædder: hvor mange meter skal du bruge, og hvad koster de?

Brædderne sælges pr. meter, loftet måles i kvadratmeter, og de fleste opdager først forskellen, når de står ved kassen. Her er regnestykket.

Regnestykket på tre linjer

Du skal bruge tre tal: rummets areal, brættets dækkebredde og et spildtillæg.

1. Meter pr. m² = 1.000 delt med dækkebredden i millimeter. Ved 120 mm giver det 8,3 meter.
2. Meter i alt = meter pr. m² gange arealet.
3. Plus spild — 10 % i et almindeligt rum, 15 % hvis der er skråvægge eller mange gennemføringer.

Et stueloft på 20 m² med 120 mm dækkebredde bliver altså 8,3 × 20 = 166 meter, plus 10 % = 183 meter. Det er 44 brædder à 4,2 meter.

Beregneren gør det for dig og siger samtidig, hvad det koster pr. m² for det bræt, du vælger.

Hvad loftbrædder koster

Vejledende priser aflæst hos 10-4 online byggecenter den 4. august 2026. Kun brædderne — lægter, skruer, dampspærre og maling er ikke med.

Hvilken vej skal brædderne vende?

Der er ingen bygningsteknisk regel. Lægterne skal blot ligge vinkelret på brædderne, og det afgør du selv.

To ting er værd at tænke over. Rummets proportioner: brædder på langs af den længste retning forstærker længden, på tværs får rummet til at virke bredere. Lyset: kommer dagslyset ind fra én side, bliver fugeskyggerne mest ensartede, hvis brædderne løber væk fra vinduet. Løber de på tværs af lysretningen, står hver eneste fuge skarpt op, og små niveauforskelle bliver tydelige.

I et loft med kip er det næsten altid pænest at lade brædderne følge kippen — altså fra kip mod tagfod — fordi linjerne så understøtter rummets form frem for at skære den over.

Længder og spild

Loftbrædder sælges i faste længder, typisk fra 2,4 til 5,4 meter, og de fleste varer findes i to til fire længder. Det er værd at bruge fem minutter på: køber du en længde, der går rent op i rummets mål, kan spildet komme helt ned omkring 5 %. Rammer du forkert, ender du med en stump i hver ende, og så er du oppe på 15 %.

Har brædderne endenot, kan stumperne bruges midt i loftet, og spildet falder markant. Uden endenot skal hver samling ligge over en lægte, og resterne er sværere at bruge.

Lægter og underlag

Brædderne skal have noget at sidde fast i. Er der allerede forskallingsbrædder eller lægter i loftet, kan du ofte skrue direkte på dem, hvis afstanden passer, og hvis de er i plan. Er der gipsloft, skal der lægter op først.

Lægteafstanden afhænger af bræddetykkelsen — 19 mm brædder klarer typisk 60 cm — men det er producentens anvisning for netop det bræt, der gælder, ikke en tommelfingerregel. Til et 20 m²-loft med 60 cm afstand skal der ca. 36 løbende meter lægter.

Er loftet skævt, er det nu, det skal rettes op. Kiler bag lægterne koster ingenting; et skævt loft kan ikke rettes, når brædderne er oppe.

Hvide og hvidpigmenterede loftbrædder

Hvide loftbrædder findes både som færdigmalede og som hvidpigmenterede. Forskellen er, om træstrukturen skal ses. Færdigmalede har en dækkende hvid overflade, hvor årerne forsvinder. Hvidpigmenterede har et halvtransparent lag, hvor træet stadig træder frem — det er som regel det, folk mener, når de siger "hvidt træloft".

Vil du selv stå for det, gennemgår guiden til maling af træloft hvilken maling der skal bruges, og hvorfor knasterne slår igennem, hvis grunderen springes over.

Ludbehandling

Ludbehandlede loftbrædder holder fyr og gran lyse og bremser den gulning, træet ellers får. Det er ikke permanent — i rum med meget sollys vender gulningen tilbage over en årrække. Læs mere om ludbehandling.

Beregn meter og pris for dit rum